Internationale kontrakter Print

PHILIP rådgiver hyppigt klienter i forbindelse med indgåelse af forskellige former for internationale kontrakter. Rådgivningen angår først og fremmest udarbejdelse og forhandling af internationale købs- og leveringsaftaler, agent- og distributionsaftaler med udenlandske parter, joint venture aftaler, mv. Herudover rådgiver vi i relation til finansiering af internationale købsaftale, f.eks. med hensyn til anvendelse af udenlandske escrowagenter og kreditinstrumenter under UCP600 reglerne.

Et af kontorets nicheområder er desuden rådgivning i forbindelse med byggeprojekter i udviklingslande. I denne forbindelse ydes rådgivning til danske investorer, arkitekter, ingeniører, entreprenører og developers i relation til etablering af joint ventures med lokale partnere, erhvervelse af rettigheder til fast ejendom, indgåelse af entreprise- og rådgiveraftaler, udvælgelse af lokale rådgivere, forhandling med myndigheder, etc.

Kontrakterne i denne type projekter er typisk baseret på internationale standardformularer, som f.eks. dem der udgives af FIDIC, AIA, ORGALIME og ICC. Ofte underkastes disse aftaler schweizisk ret eller UNIDROIT. Udenlandsk ret spiller desuden en afgørende rolle i forhold til myndighederne, f.eks. i relation til miljølovgivningen, skattemæssige forhold, arbejdsretlige forhold, og særligt i relation til erhvervelsen af rettigheder over den faste ejendom, hvorpå projektet skal opføres.

Vi sikrer i forbindelse med spørgsmål angående udenlandsk ret kompetent og hurtig rådgivning via vore forbindelser til udenlandske advokatkontorer og akademiske samarbejdspartnere, og særligt via vort tætte samarbejde med verdens største advokatfirma, Baker & McKenzie. 

Udgivelser inden for dette retsområde: 

Jacob C. Jørgensen, "International Construction Project Joint Ventures under Swiss Law", International Construction Law Review, 2006 Vol. 4, p. 394-404.
Allan Philip, "EU-IP", 1994, ISBN 87 574 3773 4