Nyuddannet juristPrint
Er du blandt de bedste nyuddannede kandidater, og vil du indgå i vores team af kvalificerede og dynamiske advokatfuldmægtige?
Vi tilbyder en bred, internationalt orienteret uddannelse, hvor du får selvstændigt ansvar og klientkontakt med danske og udenlandske klienter. Du vil under din uddannelse få berøring med alle dele af erhvervsretten, men du vil også få lejlighed til at specialisere dig.
Philip er kendt for at levere juridiske ydelser af en høj kvalitet og fastholde lange relationer til vores klienter. Vi lægger vægt på at skabe mulighederne for faglig udvikling og samarbejde med kontorets øvrige jurister gennem vidensdeling og teamsamarbejde. Vores fuldmægtiggruppe består af 12 medarbejdere, der har et godt socialt sammenhold og ofte bruger hinanden som sparringspartnere.
Tiltrædelse senest i sensommeren 2010.
ANSØGNING:
Vil du vide mere, så kontakt Business Manager Jesper-Max Larsen på telefon 33 13 11 12.
Send din ansøgning hurtigst muligt - gerne via e-mail til hr@philip.dk.
Philip er en fusion af Philip & Partnere og Sand & Partnere. Vi yder juridisk rådgivning og bistand til både danske og udenlandske klienter. Vi beskæftiger 85 medarbejdere, hvoraf 45 er jurister.