PHILIP

Indtil i dag har der været en del forvirring omkring, hvordan fri telefon, fri ADSL, fri computer skal beskattes. Forvirringen har ført til manglende indtægter for staten, bl.a. fordi fri telefon, internet og computer ikke er fortrykt på selvangivelsesblanketten. Mange har derfor ikke betalt skat af deres fri telefon m.v., selvom de måske var forpligtet til det.

Regeringen har ønsket at lette administrationen af skatten på multimedier, hvilket skal ske ved en ensartet beskatning af arbejdsgiverbetalt computer, internetadgang eller telefon. En sidegevinst ved at lette administrationen er, at der kommer flere penge i statskassen.


Den nye skat i en nøddeskal

Fremover skal fri telefon, computer eller internetadgang kaldes "multimedier". Fra 2010 vil multimedier, som stilles til privat rådighed af en arbejdsgiver, skulle beskattes med kr. 3.000 pr. år. Dvs. ved en marginalskatteprocent på omkring 56 % skal den ansatte aflevere yderligere omkring kr. 1.700 i skat.


Hvad er et "multimedium"?

De tre kategorier af multimedier (telefon, internet og computer) skal forstås temmelig bredt.

F.eks. omfatter fri telefon både selve apparatet (fastnet- og/eller mobiltelefon) og oprettelses-, abonnements-, og forbrugsudgifter ved telefonen. Derudover er også "sædvanlige" serviceydelser som telefonvækning, telefonsvarerservice og visnummer-funtion en del af begrebet.

Internet omfatter etablering af og abonnement på ADSL, ISDN eller anden bredbåndsforbindelse. Omfatter internetabonnementet andre ydelser end selve internetforbindelsen, f.eks. bredbånds-tv, kan disse ydelser også falde ind under multimedieskatten, hvis ydelserne er sædvanlige og ikke kan udskilles fra internetabonnementet.

Computer omfatter en computer med sædvanligt tilbehør, hvilket er skærm, printer, software etc.


Flere multimedier

Der bliver kun tale om beskatning af kr. 3.000 om året, uanset om den ansatte har ét eller flere multimedier til sin private rådighed. Det faktum bør give arbejdsgivere og deres ansatte anledning til at overveje at konvertere en del af den normale løn til multimedier.


Modregning af egne udgifter?

Der bliver ikke - hvilket ellers er tilfældet i dag - mulighed for at modregne egne udgifter til telefon, og hver person i husstanden med arbejdsgiverbetalte multimedier skal beskattes af de kr. 3.000.


Er der privat rådighed?

Det er som sagt kun multimedier, der er til privat rådighed, der skal beskattes.

En computer og en telefon, der befinder sig på arbejdspladsen, skal ikke beskattes, selvom computeren og telefonen rent faktisk bruges privat.

I praksis vil det derimod blive betragtet som privat rådighed, hvis den ansatte blot én gang tager et af multimedierne med hjem. Formodningen kan afkræftes, men der er lagt op til, at det vil kræve meget stærke beviser for, at multimediet kun er brugt erhvervsmæssigt. Er der f.eks. tale om en mobiltelefon, kan beviset føres ved en udskrift fra mobilselskabet. En ADSL-forbindelse på bopælen vil altid udløse beskatning, fordi det ikke kan lade sig gøre at afkræfte formodningen om, at forbindelsen også er brugt privat.


Arbejdsgiverens pligter

Arbejdsgiveren skal både indberette og indeholde multimedieskatten. Arbejdsgiveren bærer ansvaret for, at skatten indeholdes i de tilfælde, hvor der stilles multimedier til privat rådighed, og vi anbefaler derfor, at arbejdsgiveren kontakter os, hvis der opstår tvivl om, hvorvidt der er tale om et multimedium, som er til privat rådighed for en ansat.


Ved spørgsmål eller ønske om uddybning kontakt da:

Partner Thomas Frøbert
E-mail: thf@philip.dk
Mobil: 28 96 49 89