NyhederPrint
E-mail-spam kostede bøde på 50.000 kr.
Et selskab havde udsendt e-mails med reklame for sit julearrangement, men havde ikke forinden sikret sig samtykke fra modtagerne, hvilket strider imod markedsføringslovens § 6, stk. 1, som forbyder uanmodede henvendelser til forbrugere gennem elektroniske midler. Dette betyder, at en virksomhed ikke må rette henvendelse til forbrugere via e-mail medmindre der er givet samtykke forinden fra forbrugeren. Sagen blev indledt efter, at Forbrugerombudsmanden havde modtaget adskillige klager over selskabets fremgangsmåde. Forbrugerombudsmanden anmeldte i august 2008 selskabet til politiet for overtrædelse af markedsføringslovens § 6, stk. 1 da selskabet uanmodet havde rettet henvendelse til modtagere i 492 tilfælde. Selskabet blev idømt til at betale en bøde på 50.000 kr.