PHILIP

I den seneste tid har der i pressen været rejst kritik af, at mange vognmandsvirksomheder er blevet lukket for kort efter at genopstå i nyt regi. Nedenfor er redegjort for de lovregler, der skal søge at modvirke dette. Reglerne har til formål at beskytte det offentlige mod at lide tab i fremtiden, mens private kreditorer må træffe deres egne forholdsregler.

Mange vognmandsvirksomheder er i den seneste tid gået konkurs eller blevet lukket for kort efter at genopstå i nyt regi. Ofte med samme eller næsten samme navn, adresse og ejerkreds som det lukkede selskab. Det har efterladt en række kreditorer med store tab og vrede konkurrenter, der har påpeget, at det er unfair konkurrence over for dem, der søger at svare enhver sit. Fænomenet har givet været med til at skade vognmandsbranchens almindelige omdømme i samfundet.

Lige nu er det således vognmandsbranchen, der må stå for skud, men reelt er der tale om et tilbagevendende problem, som igennem tiderne har været fremme i mange brancher.

Fra lægmands side rejses ofte det spørgsmål, om det kan være lovligt straks at starte op på ny, og om en konkurs da ikke har nogen sanktioner for de personer, der har ejet eller drevet den konkursramte virksomhed, andet end de penge m.v., som de pågældende selv har mistet ved konkursen.

Svaret er, at der de facto er knyttet sanktioner til en konkurs, og at sanktionerne består i en slags sortlistning hos det offentlige, hvis SKAT er blevet påført tab ved konkursen.

Der findes i lovgivningen primært to sæt regler, der skal søge dels at komme restancerne til det offentlige til livs, dels forhindre at der fremtidigt opstår nye tab for det offentlige. Private kreditorer må derimod klare sig selv.

Forskellen mellem private og offentlige kreditorer skal givet søges i den omstændighed, at det offentlige er såkaldte tvangskreditorer, dvs. at drift af en virksomhed automatisk genererer en skyld til det offentlige i form af skat, moms og diverse afgifter m.v., uden at det offentlige bliver spurgt, om det vil være kreditor. Private kreditorers krav bygger derimod på de pågældendes eget valg om at levere en ydelse på kredit til den pågældende virksomhed, og dermed har de mulighed for forinden at foretage en sædvanlig kreditvurdering af kunden. Det har det offentlige ikke.

Det ene sæt regler retter sig specifikt mod de brancher, hvis drift kræver en særlig tilladelse eller autorisation. Her kan tilladelsen nægtes eller tilbagekaldes, hvis der er stor forfalden gæld til det offentlige, som der ikke er indgået en afviklingsaftale om. Det gælder f. eks. advokater, revisorer, ejendomsmæglere, restauratører, vognmænd og hyrevognschauffører, rejsebureauer, en række håndværkerfag og finansielle virksomheder m.v.

En personlig konkurs eller betalingsstandsning er til hinder for, at man kan opnå en personlig autorisation til at udøve en bestemt type erhverv. En indtrådt konkurs vil samtidig typisk medføre autorisationens bortfald, mens dette ikke gælder, hvis man kun er under betalingsstandsning. Den pågældende er således efter en personlig konkurs udelukket fra at starte ny virksomhed op inden for den pågældende lovregulerede branche, så længe han er under konkurs eller har forfalden gæld til det offentlige, som der ikke er indgået en afdragsaftale om. Gælden skal typisk være på mindst kr. 50.000.

Hvis der er tale om et selskabs konkurs, vil et nyt selskab kunne nægtes autorisation til at drive virksomhed inden for den pågældende branche, hvis der er sammenfald mellem personkredsen bag det nye selskab og det konkursramte selskab. Dette afhænger dog altid af en konkret vurdering, hvor det offentlige også vil se på årsagerne til konkursen, og om den kan henføres til uforsvarlig ledelse. Der er ikke tale om nogen automatisk nægtelse.

Det andet sæt regler retter sig mod alle brancher og giver det offentlige mulighed for at nægte registrering af en virksomhed, hvis den ikke stiller sikkerhed for det forventede afgiftstilsvar for en kommende 3 måneders periode. Sikkerhed kan kun kræves, hvis det efter et konkret skøn vurderes, at virksomhedens drift indebærer en nærliggende risiko for tab for staten. Disse regler retter sig især, men ikke kun mod selskaber.

Kravet om sikkerhedsstillelse kan gives, hvis ejeren, den der reelt driver virksomheden, direktion eller bestyrelse inden for de seneste 5 år er eller har været ejer af eller filialbestyrer i en anden virksomhed eller medlem af bestyrelsen eller direktionen i en anden virksomhed, der er gået konkurs eller er blevet konstateret insolvent og har påført det offentlige et tab på mindst kr. 50.000.

Reglerne er blevet udvidet til også at omfatte omgåelsestilfælde især inden for den nærmeste familiekreds, f. eks. hvor hustruen står som ejer af den nye virksomhed, men hvor det er den gældsplagede mand, der reelt driver virksomheden, og de tilfælde, hvor en allerede registreret virksomhed søges overtaget af person, der tidligere har påført det offentlige tab.

Hvis virksomheden ikke kan registreres, herunder f.eks. for moms, kan den ikke gyldigt drive virksomhed, og det er ulovligt at drive virksomheden. Sker det desuagtet, kan det offentlige få nedlagt fogedforbud mod driften og få den ansvarlige idømt bøde og fængselsstraf. Hertil kommer, at der er personlig hæftelse for afgifterne i de tilfælde, hvor en drift videreføres, uden at kravet om sikkerhedsstillelse er eller bliver opfyldt.

Kort sagt er der er nærliggende risiko for, at et nyt selskab vil blive mødt med et krav om sikkerhedsstillelse som betingelse for registrering, hvis der er helt eller delvis sammenfald mellem personkredsen i det gamle lukkede eller konkursramte selskab og det selskab, der nu søges registreret. Sikkerhedens størrelse vil afhænge af det forventede afgiftstilsvar i den kommende 3 måneders periode, som vil blive fastsat ud fra bl.a. et budget udarbejdet af virksomheden. Kort sagt, jo større virksomhed, jo større sikkerhedsstillelse. Reglerne findes i opkrævningslovens § 11.

Derimod er der ikke hjemmel for SKAT til at nægte registrering af et nyt selskab med henvisning til, at f.eks. ejeren eller direktøren eller et bestyrelsesmedlem er under konkurs, eller med henvisning til at han har forfalden gæld til det offentlige. Men sidstnævnte kan udløse et krav om sikkerhedsstillelse for det forventede afgiftstilsvar i de kommende 3 måneder.

Overført til vognmandseksemplet betyder reglerne:

A driver vognmandsvirksomhed i selskabsform, går konkurs, og SKAT lider et stort tab. Selvom driften er sket i selskabsform, kan det ikke udelukkes, at A efter en konkret vurdering vil få afslag på at få tilladelse til godstransport (de såkaldte grønne tilladelser), hvis de økonomiske vanskeligheder kunne være undgået ved fornuftig drift, og han risikerer dermed at blive anset for ikke kvalificeret til at drive vognmandsvirksomhed. Men der skal givet en del til, da det er det nye selskab, der ansøger om godstilladelse, og det var det gamle selskab og dermed ikke A personlig, der havde tilladelserne før. Overvinder han denne hurdle, vil han dernæst formentligt blive mødt med et krav om sikkerhedsstillelse for det fremtidige afgiftstilsvar for de næste 3 måneder som betingelse for registrering af en ny virksomhed, forudsat at han i dette er ejer, direktør, bestyrelsesmedlem eller den reelle daglige leder.

Reglerne kan suppleres med et par eksempler fra praksis.

Eksempel 1. B går konkurs med sit håndværkerfirma, og SKAT lider tab. B vil formentlig blive mødt med et krav om sikkerhedsstillelse, hvis han anmelder et nyt selskab til registrering inden 5 år.

Eksempel 2. C, der har været bestyrelsesmedlem i et konkursramt selskab, der havde gæld til det offentlige, kan blive mødt med et krav om sikkerhedsstillelse, hvis han anmelder et nyt selskab til registrering inden 5 år efter konkursen.

Eksempel 3. D har drevet rejseselskab i selskabsform, og selskabet går konkurs. D stifter alene eller sammen med andre et nyt rejseselskab. D risikerer grundet den tidligere konkurs at blive mødt med et krav om forhøjet sikkerhedsstillelse fra Rejsegarantifonden som betingelse for registrering af det nye rejseselskab.

I straffeloven findes forskellige bestemmelser om, at personer kan fradømmes retten til at være direktør, stifter eller bestyrelsesmedlem i et selskab med begrænset ansvar, men disse regler forudsætter, at der er tale om grovere og gentagne tilfælde, og der rejses i praksis sjældent tiltale efter disse regler.

I selskabslovene findes der ingen bestemmelse om, at man ikke kan være direktør eller bestyrelsesmedlem, hvis man er personligt konkurs. Men sådanne regler findes rundt omkring i særlovgivningen. F.eks. bestemmer lov om finansiel virksomhed, at det er udelukket at være direktør eller bestyrelsesmedlem i en finansiel virksomhed, hvis man er under betalingsstandsning eller konkurs. Men er man uden for de brancher, der er særligt reguleret, er der ikke noget til hinder for, at en direktør selv i en børsnoteret virksomhed er under personlig konkursbehandling, og der er nylige eksempler herpå.

De kreditorer, der lider tab i tilfælde af en virksomheds konkurs, har typisk kun begrænsede muligheder for at få dækket tabet. I konkursloven findes der forskellige omstødelsesregler, som giver visse mulighed for at få midler tilbage i konkursboet, som har forringet boets aktivmasse i tiden op til konkursen, men disse sager medfører typisk kun en mindre forhøjelse af dividenden, som ofte kun er meget beskeden.

Endvidere kan der i visse tilfælde være mulighed for at gøre erstatningsansvar gældende over for ledelse og/eller selskabets revisor m.fl., hvis disse har handlet erstatningspådragende og påført det konkursramte selskab tab, men disse sager er sjældne.

De private kreditorer har typisk ingen eller kun meget ringe muligheder for at få dækket et tab i tilfælde af debitors konkurs.
Civilretligt giver de gældende regler ikke private kreditorer noget reelt værn mod, at personkredsen bag den konkursramte virksomhed straks påbegynder ny virksomhed. Derimod giver reglerne det offentlige et vist værn, idet det offentlige kan nægte at give virksomheden en tilladelse i de tilfælde, hvor dette er en forudsætning for drift, ligesom der kan stilles krav om sikkerhedsstillelse for fremtidig gæld som betingelse for registrering.

Strafferetligt er der en række sanktionsmuligheder, som imidlertid kun sjældent bringes i anvendelse.

Ved spørgsmål eller ønske om uddybning kontakt da:

Partner Erik Malberg
E-mail: erm@philip.dk
Telefon: 33 13 11 12

Advokat Bjørn Wittrup
E-mail: bjw@philip.dk
Mobil: 22 11 66 12