NyhederPrint

27-01-2010 E-law alert

Sikkerheden halter hos myndighederne

Af: 
Jacob Ottesen

Antallet af offentlige myndigheders overtrædelser af persondataloven stiger eksplosivt. På baggrund af oplysninger fra Datatilsynet kan det konstateres, at antallet af offentlige myndigheders overtrædelse af persondataloven steg med 30 procent fra 2007 til 2008. Til sammenligning steg anvendelsen af digitaliserede, offentlige serviceydelser kun med 21 procent i samme periode. Kommunerne tegner sig for en stor procentdel af overtrædelserne, hvilket indikerer, at kommunerne ikke har tilstrækkeligt fokus på dette område. Senest er det blandt andet kommet frem, at Gribskov Kommune for tredje år i træk har offentliggjort enkelte borgeres personfølsomme oplysninger på Internettet i strid med persondataloven.