NyhederPrint

24-09-2009 Artikel

> Pas på støtteerklæringer

Af: 
Mogens Gaarden

Højesteret har ved en dom gengivet i Ugeskrift for Retsvæsen 2009, side 1512, taget stilling til spørgsmålet om, i hvilket omfang en såkaldt støtteerklæring (dvs. en erklæring fra f.eks. en hovedaktionær om at ville sikre, at de likvider, der er nødvendige for fortsat drift af et selskab, er til stede) er juridisk bindende og forpligtende for den, der har afgivet erklæringen. Højesteret fandt, at erklæringen i det konkrete tilfælde ikke var at sidestille med en personlig hæftelse for selskabets gæld over for den enkelte kreditor.

Faktum i sagen var kort gengivet følgende:

A og B ejede samtlige aktier i et selskab, der gennem flere år havde haft driftsunderskud. Årsberetningen for et givet år indeholdt bl.a. følgende erklæring: "Selskabets bestyrelse og ejere vil sørge for den nødvendige kapital til selskabets fortsatte drift og fremadrettede udvikling".

I det følgende år havde en tilsvarende erklæring i årsberetningen en ordlyd, hvoraf fremgik, at selskabets aktionærer havde "tilkendegivet, at de ville stille likviditet til rådighed i form af lån, således at selskabet samlet forventes at have den nødvendige likviditet til at kunne gennemføre de budgetterede aktiviteter for det kommende år". Året efter anmeldte selskabet betalingsstandsning, og selskabet gik senere konkurs.

En kreditor anlagde sag ved domstolene mod A og B med henvisning til, at de ikke havde opfyldt deres forpligtelser i henhold til erklæringerne i de to årsrapporter.

A og B blev frifundet af både landsretten og Højesteret.

Højesteret lagde ved bedømmelsen af sagen vægt på, at begge erklæringer var generelle udsagn rettet mod en ubestemt personkreds om tilførsel af den nødvendige kapital/likviditet til selskabets drift, uden at det af erklæringernes ordlyd fremgik, at der skulle være tale om en indeståelse for opfyldelsen af selskabets forpligtelser over for kreditorerne. Højesteret var på den baggrund af den opfattelse, at erklæringerne ikke kunne danne grundlag for en personlig hæftelse hos A og B for det tab, den pågældende kreditor havde lidt ved selskabets konkurs.

Denne dom kan få væsentlig betydning i tilfælde, hvor en kreditor har lagt afgørende vægt på en støtteerklæring i forbindelse med kreditgivning til et selskab. En sådan støtteerklæring vil som udgangspunkt ikke kunne sidestilles med en kaution eller personlig hæftelse for selskabets forpligtelser over for den enkelte kreditor. Hvis en kreditgivning til en kunde er baseret på en støtteerklæring, kan der derfor være grund til at kræve, at den, der har afgivet erklæringen som betingelse for fortsat kreditgivning til selskabet, afgiver en egentlig kaution eller på anden måde stiller egentlig sikkerhed for betalingen.

Ved spørgsmål eller ønske om uddybning kontakt da:

Partner Mogens Gaarden
E-mail: mog@philip.dk
Direkte tlf.: 33 73 07 40