PHILIP

Den 1. januar 2009 trådte lov om fremme af vedvarende energi i kraft (lov nr. 1352 af 27. august 2008 som ændret ved lov nr. 509 af 12. juni 2009, herefter kaldet "VE-loven"). VE-loven implementerer en række EU-direktiver og forventes at kunne danne rammen for implementering af det direktivforslag om vedvarende energi, som udgør en del af den klima- og energipakke, som Europa Kommissionen udarbejdede primo 2008.

VE-loven introducerer fire nye ordninger, som har til formål at fremme opstilling af vindmøller: En garantiordning, som garanterer lån til finansiering af lokale vindmøllelavs forundersøgelser, en grøn ordning, som kommunerne kan bruge til landskabelige og rekreative formål, en køberetsordning, som giver lokale borgere mulighed for at købe minimum 20 procent af nye vindmøller, og en værditabsordning, som sikrer mulighed for erstatning, hvis en ejendom falder i værdi som følge af opstilling af nye vindmøller. Artiklen vil fokusere på de to sidstnævnte ordninger.

Køberetsordningen
Den nye køberetsordning tager sigte på at øge den lokale interesse og opbakning til opstilling af nye, moderne vindmøller ved at sikre borgerne ret til at købe andele i vindmøller, der opstilles i borgernes nærområde. Som følge af særlige overgangsregler i VE-loven løbende frem til 1. marts 2009 kan visse vindmølleprojekter være undtaget fra ordningen.

Ordningen indebærer, at vindmølleopstilleren inden opstillingen samlet skal udbyde mindst 20 pct. af projektet som ejerandele til borgere (over 18 år), som har fast bopæl i en afstand af op til 4,5 km fra opstillingsstedet. Såfremt alle andele ikke sælges til disse borgere, skal overskydende andele tilbydes andre myndige borgere i den pågældende kommune. Køberetsordningen omfatter alle nye møller på mindst 25 meters højde, dog undtaget såkaldte husstandsvindmøller, som undtagelsesvis må have en højde over 25 meter, forsøgsmøller, der opstilles i forskningsøjemed, samt havvindmøller i statslig udbud. Købsretten gælder i øvrigt ikke indehavere af fritidsboliger/sommerhuse.

Det er et krav, at udbyderen af en vindmølle skal udarbejde et udbudsmateriale for vindmølleprojektet, som skal være ledsaget af en erklæring fra en statsautoriseret revisor. VE-loven stiller visse betingelser til indholdet af udbudsmaterialet, som skal sikre, at naboer til vindmøllen på et oplyst grundlag kan tage stilling til, hvorvidt de skal investere i projektet. Man skal være opmærksom på, at udbudsmaterialet i nogle tilfælde kan være omfattet af prospektreglerne i værdipapirhandelsloven.

Såfremt reglerne om udbud ikke overholdes, herunder såfremt udbud ikke gennemføres, inden opstilling er gennemført, kan det have den konsekvens, at opstilleren og senere erhververe af vindmøllerne mister retten til pristillæg for møllernes elproduktion. Den offentlige virksomhed Energinet.dk træffer afgørelse om, hvorvidt udbud er sket i overensstemmelse med reglerne.

For at sikre borgerne indflydelse, udbytte og en begrænsning af risikoen svarende til niveauet for deres investering er det ifølge VE-loven et krav, at det konkrete vindmølleprojekt drives af en særlig juridisk enhed etableret til formålet. Herved undgås, at borgerne placerer deres investeringer i større selskaber, hvor de pågældende vindmølleaktiviteter blot udgør en mindre del i forhold til selskabets øvrige aktiviteter. Opstilleren kan selv fastlægge den organisatoriske struktur.

Det er vigtigt at bemærke, at en nabos køb af en andel i et vindmølleprojekt principielt ikke afskærer den pågældende nabo fra at kræve erstatning efter værditabsordningen, jf. nærmere om ordningen nedenfor.

Værditabsordningen
Værditabsordningen har fra 1. januar 2009 givet borgere mulighed for at kræve erstatning ved værditab af deres ejendom som følge af opstilling af vindmøller i nærområdet. Der gælder ingen geografisk afgræsning, og alle lokale borgere er i princippet omfattet af ordningen. Det afgørende er, om der sker en værdiforringelse på mere end 1 procent af ejendommens værdi.

Som nævnt ovenfor er der principielt intet til hinder for, at naboer, som har investeret i et vindmølleprojekt, samtidig kræver erstatning efter værditabsordningen. Det følger af VE-loven, at en erstatning kan blive reduceret eller bortfalde som følge af naboens medvirken til tabet. Der tænkes på tilfælde, hvor en grundejer eksempelvis har udlejet et stykke jord til brug for opstillingen af vindmøller. Det kan heller ikke udelukkes, at det i helt særlige tilfælde kan få betydning, hvis en nabo har investeret i vindmølleprojektet.

Vindmøller, som er mindre end 25 meter, og havvindmøller omfattet af reglerne for statslig udbud er ikke omfattet af ordningen. Som ved køberetsordningen gælder særlige overgangsregler, der ligeledes fritager visse vindmølleprojekter fra ordningen.

Energinet.dk står for den administrative behandling af erstatningssager, som kan indledes af borgerne ved indgivelse af anmodning herom til Energinet.dk mod betaling af et gebyr. VE-loven lægger op til, at parterne i sagen selv finder frem til en rimelig erstatning. Såfremt dette ikke sker inden 4 uger efter indgivelsen af en anmodning, overgives sagen til Taksationsmyndigheden, som træffer afgørelse i sagen om erstatningens størrelse.

De første fire afgørelser fra Taksationsmyndigheden er for nyligt blevet offentliggjort og har været genstand for en del politisk debat som følge af de fastsatte erstatningsbeløb. I to af sagerne fik borgerne ikke erstatning. I de øvrige to sager fik borgerne henholdsvis kr. 75.000 og kr. 200.000 i erstatning. I sidstnævnte sag blev erstatningens størrelse fastsat som følge af skyggekast, tab af udsigt og den visuelle påvirkning af ejendommen. Afgørelsen viser, at placeringen og omfanget af skyggekast har særlig betydning. I sagen ville der forekomme skyggekast op til 22 timer om året, som om sommeren ville kunne ses i haven.

Det kan bemærkes, at den pågældende opstiller af vindmøller i ovennævnte sag indgik forlig med to øvrige naboer om betaling af henholdsvis kr. 185.000 og kr. 150.000, hvis ejendomme ifølge Energinet.dk ikke umiddelbart forekom at være hårdere ramt. Den konkrete afgørelse fra Taksationsmyndigheden ser således ikke ud til at afvige væsentligt fra, hvad man formentlig ville have anset for rimeligt ud fra almindelige erstatnings¬retlige principper. Det kan tilføjes, at der ifølge en rapport indhentet af Energistyrelsen før VE-lovens ikrafttræden formentlig vil kunne komme tilfælde, hvor berørte grundejere vil kunne få tilkendt erstatningsbeløb på op til kr. 600.000.

Ved spørgsmål eller ønske om uddybning kontakt da:

Partner Jakob Kristensen
E-mail: jkr@philip.dk
Mobil: 40 22 92 92 94

Advokat Kasper Halkier
E-mail: kah@philip.dk
Mobil: 51 51 42 76